
Forfatter: abuf1889
~150 spillere og forældre tilmeldt!
Forældreforeningen inviterer til fællesspisning i restauranten med hygge og på gensyn inden sommerferien sætter ind.
Det sker torsdag d. 22. juni kl. 19:00 i ABs restaurant.
Bestillingen er givet videre til ABs restaurant, og vi ser frem til at byde velkommen til en hyggelig aften 🙂
Sommerafslutning & Kvindelandsholdskamp mod England
Forældreforeningen inviterer til fællesspisning i restauranten med hygge og på gensyn inden sommerferien sætter ind.
Det sker torsdag d. 22. juni kl. 19:00 i ABs restaurant.
Der vil være pølser og kyllingfileter på grillen med couscous salat med tomat kompot, sprøde grøntsager, ærter, feta og brøndkarse samt kartoffel salat med cremefraice, sennep, radiser og purløg. Hertil friskbagt brød med smør. Drikkevarer for egen regning.
Priser:
Børn under 7 år: 50 kr.
Børn 7-12 år: 75 kr.
Alle over 12 år: 100 kr.
Vi håber vi ses til en hyggelig aften på tværs af AB årgangene.
Tilmelding skal ske samlet pr. årgang til Thomas Demant på tdemant@gmail.com senest d. 19. juni.
***
ABUF søger frivillige til kvindelandskampen DANMARK – ENGLAND lørdag 1/7.
De danske fodboldkvinder spiller sidste testkamp på hjemmebane, før det går løs til EM til sommer mod storholdet England. Kampen spilles på Gladsaxe Stadion, hvor tilskuerrekorden lige nu er 10.039. Den rekord skal de danske kvinder forsøge at slå.
ABUF har indgået en aftale med ABs professionelle afdeling om at hjælpe, og vi har derfor brug for frivillige (over 18 år) til at bemande baren, grillen og indgangene.
Vi har brug for din hjælp i tidsrummet cirka 16-21, og der vil være øl og pølser i AB loungen efter kampen til alle frivillige.
Tilmelding skal ske samlet pr. årgang til Thomas Demant på tdemant@gmail.com senest d. 26. juni.
Tak og på gensyn til AB CUP 2018!
Efter mere end 350 kampe med over 140 hold takker vi af for i år, og håber I har fået nogle forrygende fodboldoplevelser ud af det.
Det har været en fornøjelse at have så mange gæster på besøg på Skovdiget i Bagsværd, og vi siger på gensyn i 2018 – dato kommer inden sommerferien!
Ris/ros modtages gerne på abuf1889@gmail.com.
Cuppen blev afviklet i en god facon i det flotteste vejr, og vi vender stærkt tilbage i 2018!
I løbet af de sidste to uger inden cuppen meldte næsten 100 frivillige sig under AB fanerne, og hjalp ABUF med at gennemføre cuppen. Uden denne hjælp havde der ikke været nogen cup. Forældreforeningen er utroligt glade og stolte over, at næsten alle årgange hjalp til, helt op til U19-1. Det styrker klubånden og sammenhængen ml. holdene i klubben i den grad!
Når vi rammer AB CUP 2018, håber vi på, at de sidste årgange stempler ind, og giver en hånd med til så vigtig en begivenhed, som AB CUP er for klubben – både i bredden og for eliten.
TUSIND TAK TIL ALLE DE FRIVILLIGE – VI HUSKER JER!
Tak til vores sponsorer – uden dem ingen cup!
- Dominos Pizza (hovedsponsor)
- Netcompany (præmiesponsor)
- Best-AV
- Fodboldrejser.dk
- Racetravel.dk
- Sportsmaster
- Taylorzyme
- Brdr. Weibel El-Teknik
- Malermester Kim Fischer
- Din Tøjmand Bagsværd
- Rema 1000
- Bibliografen
- Nykredit
- Ryby
Med sportslig hilsen
ABUF – AB Fodbolds forældreforening.
AB CUP 2017
VELKOMMEN TIL AB CUP 2017
AB CUP 2017 afholdes fra fredag d. 19. maj kl. 17 til søndag d. 21. maj kl. 16 på
Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd
Tilmelding til AB CUP 2017 er lukket med over 140 hold i rækkerne U5-U12, piger og drenge.
Vigtige links:
ABCUP2017_Turneringsinformation
AB CUP 2017 arrangeres i samarbejde med Dominos Pizza.

VEL MØDT,
ABUF TURNERINGSUDVALG
Deltag i Liverpool fodboldskole på AB i August
Liverpool Fodboldskole – Gladsaxe 2017
Velkommen til Liverpool Fodboldskole – Bagsværd (AB) 8. – 10. august 2017
Liverpool FC er ansvarlig for det sportslige indhold og gennemførelsen af denne.
Skolen arrangeres i samarbejde med Akademisk Boldklub.
TRÆNERNE/INSTRUKTØRER
Alle instruktører er professionelle trænere ansat ved Liverpool Fodboldklub, Liverpool International Football Academy. Disse har træning og instruktion af unge fodboldspillere som erhverv.
DELTAGERE
Deltagerne er i alderen 6-14 år og kommer fra hele landet. Vi tilbyder også særskilt pige- og keeperklasse.
TRÆNINGSTIDER
Vi træner fra kl. 10 til kl. 15 hver dag. Mødetid er kl. 09.30.
TILMELD DIG HER
Program for AB CUP 2017 udgivet!
Kære alle,
Her til aften blev programmet offentliggjort:
Vi glæder os, og ser frem til et godt stævne.
AB CUP 2017 SPONSORER SØGES
DOWNLOAD AB CUP SPONSORPROSPEKT HER
ABUF er glade for den nye aftale er faldet på plads, og ser frem til samarbejdet med Dominos omkring AB CUP 2017.

Det var en vigtig aftale at få på plads, men der er stadigvæk brug for jeres støtte for at få de sidste sponsorater på plads.
Vi søger følgende sponsorer.
PRÆMIESPONSOR – få dit navn på pokaler og medaljer!
BANESPONSOR – skal bane 1 have dit navn på?
PROGRAMSPONSOR – skal dit logo fremgå af stævneprogrammet?
NETVÆRKSPAVILLION – deltag i vores netværkspavillion!
KONTAKT
ABUF Næstformand Hermod Peick
E-mail: hermodpeick@gmail.com – Telefon: 2728 0302
Over 130 hold tilmeldt AB CUP 2017!
Vi er super glade og stolte over, at så mange hold har valgt at tilmelde sig AB cuppen! Vi skal gøre alt for at arrangere et godt stævne for alle.
MEN – der er plads til endnu flere hold, så skynd dig ind og tilmeld dit hold – læs mere her:
Med sportslig hilsen
ABUF
Referat af ABUF Generalforsamling 2017
Afholdt d. 23. marts 2017 19:00-20:00 i ABs restaurant
1) Valg af dirigent
Henning Kurland enstemmigt valgt som dirigent.
2) Formandens beretning
Uwe fremlagde sin beretning for forsamlingen (se link nederst til højre på siden til Dokumentarkiv for den samlede beretning).
- Stor ros til de “rutinerede” ABUF’er, der hjalp med at få pustet ny energi ind.
- Hvad skete der i 2016
- Sommerafslutning
- Nye friske kræfter
- Ny hjemmeside
- Banko aften
- Nyt årshjul lavet
- Uwe ser en lys fremtid for ABUF
- Uwe trækker sig fra Formandsposten for at fokusere på U17 og U19 efter 12 år og takker alle dem han i den forbindelse har arbejdet sammen med og ønsker det bedste fremover
3) Fremlæggelse af regnskab for 2016
Årets regnskab blev godkendt uden kommentarer.
4) Fastlæggelse af kontingent
De nuværende satser fastholdes.
5) Behandling af indkomne forslag
Paragraf 6 vedr. indkaldelse til Generalforsamling ønskes ændret således det kan ske elektronisk. Dette kunne desværre ikke vedtages, da 2/3 af medlemmerne ikke var fremmødt. Det forventes derfor at blive nødvendigt med en indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling.
6) Valg af bestyrelse
- Thomas Demant blev enstemmigt valgt som formand
- Næstformand var ikke på valg, Peter Hermod Peick fortsætter
- Liza Hejlesen blev enstemmigt valgt som Kasserer
- Jørgen Rønne Thomsen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem
7) Valg af 2 suppleanter for 1 år
Bent Piil og Flemming “Bolche” Jørgensen blev valgt som suppleanter
8) Valg af revisor og revisorsuppleant for 1 år
Henning Kurland fortsætter med Karina Nielsen som suppleant
9) Eventuelt
Uwe viderebragte en mundtlig ansøgning om tilskud til den kommende tur til England. Bestyrelsen kunne desværre ikke imødekomme denne ansøgning, og henviste til beslutning fra bestyrelsesmødet d. 17. januar 2017, hvor det blev besluttet, at ingen hold/årgange vil få bevilliget tilskud i 2017. Begrundelsen er at de begrænsede midler, som ABUF råder over pt. skal bruges til at gennemføre det aftalte Årshjul 2017.
I 2. halvår af 2017 igangsættes arbejdet, som skal resultere i en transparent tildelingsproces af tilskud til ABs fodboldhold, så der kan udbetales tilskud i 2018.
Bestyrelsen gentog, at hold/årgange som ikke deltager løbende i ABUFs frivillige arbejde, som er en forudsætning og et eksistensgrundlag for ABUF og foreningens aktiviteter, ikke skal forvente at få tilskud.
”Der skal ydes før der kan nydes” er princippet bag.
Henning Kurland afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
You must be logged in to post a comment.